Nytårshilsen!

Godt nytår! Vi håber, det er forløbet fredeligt og julen blev veloverstået.
Så er vi jo kommet hjem og godt ind i det nye år med Mary Ann. Hun trives godt og vi med hende. Som næsten alle andre forælde, ville vi godt, hvis hun spiste mere. Men jeg tror bare, hun er en små spisende person. Hun har det fint og har flere vågne stunder nu, selvom hun stadig sover det meste af tiden. Hun græder, når hun vil spise, skiftes eller ligge anderledes. Som noget nyt er hun begyndt at spørge/græde lidt efter tæthed. Så kommer hun lidt op, og så snakker vi lidt, og hun falder i søvn igen. Hun er ikke helt så vågen, som andre babyer ville være som knap 3 måneder gamle. På den måde kan man godt mærke, at hun først skulle være født nytårsaften. Vi fejrede ellers terminsdagen med toppen fra vores bryllupskage. Det var lidt tankevækkende for mig. Tænkt alt det der er sket. Jeg er nu også kommet så langt, at jeg ikke kunne ønske mig noget som helst anderledes. Det er en dejlig følelse endelig at være glad og tilfreds efter al dramatikken.
Vi snakkede om vores lykke i går. Jeg spurgte Neil, om han stadig var lykkelig, og om der var noget, han manglede. Det eneste der kunne gøre ham lidt mere lykkelig var nok lige nogle fisk i en bowle. Ak ja, det er selvfølgelig også vigtigt med de mindre ting her i livet. Så jeg må hellere få fat i et lille akvarium til ham. Manden skal da være top lykkelig ;-)
Hun er blevet forkølet. Hun nyser lidt og er lidt snottet. Men nu er hun jo stærk, så det er ikke det store problem. Vi passer dog godt på, at hun ikke bliver syg. Det er nu mere, fordi vi så er bange for, at hun ikke vil spise så godt. Hun har fået et par små strømper på hænderne. Der er desværre lidt koldt her i huset til trods for, at der er skruet godt op. Vi nåede at få efterisoleret huset og ordne radiatorerne, mens hun var indlagt. Det var det gode ved, at hun var indlagt. Hvis man skal se praktisk på det. En anden god ting ved hele den omgang er, at vi følte os godt rustet til at få hende med hjem der op til jul, hvor vi kom hjem på orlov den 20. december. Der havde vi været indlagt med hende i fire dage begge to. Hvor jeg dog var frem og tilbage pga. hunden bl.a. Vi blev så helt udskrevet den 27. december, hvor Mary Ann blev vejet til 2570g. Eneste minus ved, at vi nu ikke skal komme på hospitalet mere er, at vi så ikke kan få hende vejet. Vi skal også prøve at slippe det der med at kontrollere alting. Vi må nu stille os tilfredse med, at hun spiser det, hun kan. Men det kører alligevel i baghovedet, jeg ved, hun spiser ca. halvdelen af, hvad hun burde. Jeg prøver at stille mig til tåls med, at hvis jeg ammede hende, ville vi alligevel ikke ane, hvor meget hun fik. Jeg tror også, at det er mere frustrerende for Neil. Desværre tror jeg også, at hun kan mærke det, når han skal give hende flaske. Jeg får hende så tanket godt op med flasken. Hen ad vejen tror jeg, det hele falder på plads. Vi skal have sundhedsplejersken til at komme, når hun er tilbage fra ferie. Så følger hun jo op på det hele. Jeg er nok mere spændt på at tale med hende om følgevirkningerne af at være så tidligt født. Jeg vil jo helst have kontrol med det hele, og jeg har det træls med, at jeg ikke kan få at vide, om hun vil lide nogle mén. Alle de fysiske test med hjerne, hjerte, øjne osv. går fint. Hun består dem alle. Men langt vigtigere er det mentale og udviklingsmæssige, tænker jeg. Måske er jeg også bare lidt skadet af erfaringer, det er nemmere at gøre noget ved det fysiske, tænker jeg. Alt det andet ved jeg ikke noget om. Jeg skal jo helst vide alt ;-)
Jeg føler, jeg kan langt det meste med Mary Ann. Så det har været en positiv oplevelse. Jeg vil ikke sige overraskelse, for jeg har jo mest forventet, at jeg ville kunne det hele. Men som altid har vi planlagt efter værst tænkelige. Forvent det værste, men håb det bedste. Det fungerer stadig godt.
Vi har for længst fundet en god rytme. Hun sover nu på sit eget værelse. Hun vækker os så en enkelt gang om natten. Det er som regel, Neil der tager den tørn, ligesom han også giver hende mad ret sent på aftenen. Så står jeg så tidligt op, når hun kalder på mad igen. Det kører egentlig rigtig godt. Dvs. jeg bare står lidt tidligere op end normalt, og Neil går i seng lidt senere end normalt. Det passer utroligt godt til, hvordan vi hver især fungerer bedst. Så vi føler ikke, der er noget vi har ofret. Det går helt, som vi havde planlagt det. Indtil videre, men tingene kan jo ikke helt skrives i sten med børn.
Rytmen passer også godt i forhold til Cecilie, der jo er vant til at det er mig, der sender hende i skole. Hun er som altid smadder sød og hjælpsom. Cecilie har også kunnet sove uden forstyrrelser fra Mary Ann på denne her måde. Det er også vigtigt for, at Cecilie kan trives og følge med i skolen. Den eneste ting vi dog nok skal have lavet lidt om på er Mary Ann’s spisning lige før vores aftensmad. Jeg giver hende normal flaske der, fordi Neil laver aftensmaden. Men Neil bør give Mary Ann mad noget tiere for, at han har helt styr på det, inden jeg skal starte på arbejde igen. Dvs. at jeg ak og ve skal til at lave aftensmad.

Neil skal starte efter endt barsel og ferie på arbejde igen mandag d. 11. august, hvor Mary Ann så skal starte op i vuggestue. Jeg er sygemeldt og skal jo i gang med nyt gigtmedicin, som de ikke lige helt har fundet ud af endnu, hvad skal være. Når det nye medicin virker godt, skal jeg på arbejde igen. Jeg forestiller mig, at det bliver omkring marts/april. Jeg tror stadig, det er den eneste rigtige beslutning for os, at Neil har barsel. Med mit halvtidsjob får vi meget mere tid sammen og overskud i hverdagen.
Vi har fået lidt rengøringshjælp, og vi er kommet af med Tiree. Alt sammen giver flere ressourcer. Men det med Tiree er så trist og har været hårdt. Vi har længe talt om, at vi nok blev nød til at komme af med hende. Vi kan ikke aktivere hende nok pga. manglende overskud. Det er synd for hende. Derfor håbede vi på at finde en rigtig sød familie til hende. Vi ville vælge at vente med at skille os af med hende til, vi var sikre på, at vi havde fundet det rette sted til hende. Vi har nu fundet en familie, som vi føler, vil give Tiree alt det, vi overhovedet kan ønske os for hende. Derfor er Tiree nu flyttet med alle sine ting ned til dem på Als. Vi har fået lov til at følge hende via deres hjemmeside. Det er fantastisk at have disse nymoderne muligheder. De er så søde allerede at have skrevet om Tiree, så vi kan sikre os, at hun har det godt langt væk hjemmefra os. Vi har også fået mail fra dem.
Vi har fået mange fine jule- og nytårshilsener. Tusind tak for det! Flere af dem går på, at I tror, vi har for travlt til besøg. Men det har vi slet ikke. Vi vil meget gerne se de af jer, der måtte have lyst til at komme på besøg. Vi går jo begge hjemme, så vi har fin tid.